logo UDSTILLING og EVENT - din professionelle leverandør MesseShop
Login
Udstilling
Events
Displaysystemer
Inventar, salg
Inventar, leje
Grafik og Print
Om os
Referencer
Vilkår og betingelser
Kontakt
Messeshop login
English Flag_UK

a/s Holmud
Islevdalvej 161
DK-2610 Rødovre

+45 44 91 80 44
holmud@holmud.dk
Vilkår og betingelser

Tilbud:
Afgiver sælger tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt accept ikke er kommet frem til sælger senest 4 uger fra tilbuddets dato.

Priser:
Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms og 1,9% miljøafgift af fakturabeløb excl. moms.
Køber/lejer er forpligtet til indtil leveringen at acceptere ændringer i priser som følge af dokumenterede forøgede omkostninger som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance.

Betaling:
Netto kontant eller som anført i tilbud. Ved betaling efter betalingsfristens udløb tillægges 2% i rente pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato.

Levering:
Hvor intet andet er anført er leverancen ab. lager. Transportomkostninger og de hermed forbundne forsikringer sker for kundens regning og risiko.

Leje:
Lejer er ansvarlig for det lejede i lejeperioden. Manglende materiel efter tilbage levering betales af lejer. Kvittering for returnering er ikke en bekræftelse på, at materiel er modtaget retur uden skader og mangler. Lejer er pligtig til at forsikre det lejede i lejeperioden.

Emballage:
Emballering sker for køber/lejers regning, med mindre det udtrykkeligt fremgår, at det er inkluderet i prisen. Emballagen tages kun retur efter særskilt aftale.

Tekniske installationer og halleverancer:
Såfremt intet andet er anført, skal alle tekniske installationer og halleverancer afregnes direkte med udstillingshallen og er således ikke inkluderet i tilbuddet.

Ansvar:
Ved for sen levering som følge af forhold, der normalt er omfattet af force majeure klausuler eller andre udefra kommende begivenheder, fraskrives ethvert ansvar for tab som følge af dette. Evt. erstatning i andre tilfælde begrænses til max. at kunne udgøre det samlede fakturabeløb. Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte/lejede.

Produkt-ansvar:
I det omfang intet andet følger af ufravigelige lovbestemmelser, gælder følgende vedrørende sælgers produktansvar: Sælgeren er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælgeren eller andre, som han har ansvaret for. Sælgeren er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, imens det solgte er i køberens besiddelse. Sælgeren er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberen eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er sælgeren ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. Sælgeren er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning sælgeren måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køberen forpligtet til at holde sælgeren skadesløs i samme omfang, som sælgerens ansvar er begrænset efter de 3 forudgående afsnit. Disse begrænsninger i sælgerens ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Sælgeren og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af det solgte.

Ejendoms-forhold:
Sælger forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til sælger eller til den, han har tiltransporteret sin ret.

Mangler og reklamation:
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber/lejer, senest 8 dage efter leveringsdatoen, give sælger skriftlig besked herom, samt anføre hvori manglen består. Evt. reklamationer vedr. stande skal være sælger skriftligt i hænde inden udstillingen nedtages. Forandring eller indgreb i det solgte/lejede uden sælgers skriftlige samtykke fritager sælger for enhver forpligtelse.

Transport af rettigheder og pligter:
Sælger er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.

Produkt-information:
Tegninger, modeller, specifikationer o.lign., som er udleveret af sælger før eller efter aftalens indgåelse, forbliver sælgers ejendom og må ikke hverken helt eller delvist, videregives uden sælgers skriftlige tilladelse eller i øvrigt misbruges.

Udstillinger:
Sædvanligvis vil der blive afholdt en række møder under projektering af standarbejde. Sidste møde må senest finde sted ca. 3 uger før udstillingen skal være færdig - ligesom tekst- og billedmateriale må være afleveret hos os senest 14 arbejdsdage før udstillingens åbning. Evt. ændringer/efterbestillinger/annulleringer efter dette tidspunkt - under standopbygningen og udstillingen vil blive udført efter regning.

Lager:
Såfremt intet andet er anført, vil fremtagning og indsætning af materiel fra vort lager ske for købers/lejers regning.